Aircondition eller varmepumpe: ikke den samme maskine
Aircondition og varmepumpe arbejder med det samme kredsløb: en gas, der fordamper på den ene side og optager varme, og kondenserer på den anden og afgiver den. Derfor tror mange, at det er den samme maskine, og at et airconditionanlæg, der “også varmer” om vinteren, er nok til at opvarme. Forskellen ligger i to dele: udeveksleren og kompressoren.
01
Samme kredsløb, to modsatte opgaver
Et airconditionanlæg er skabt til sommeren. Inde i huset afgiver veksleren kulde, og den varme, den fjerner fra rummene, skal ud et sted: Udeveksleren afleder den og arbejder derfor varm, varmere end juliluften. De to vekslere gør altid det modsatte af hinanden: Køler den indvendige, varmer den udvendige.
Om vinteren vender kredsløbet, og rollerne bytter: Indeveksleren varmer huset, og udeveksleren skal hente varme fra kold luft. For at kunne det skal den arbejde koldere end luften, og når luften er på nul grader og fugtig, kommer dens overflade under nul. Der dannes rimen.
02
Veksleren: den i et airconditionanlæg er ikke lavet til kulde
Udeveksleren i et airconditionanlæg er konstrueret til at aflede varme, og derfor er den lille med tætte lameller: Om sommeren findes rim ikke, og pladsen mellem lamellerne er ikke nødvendig. Om vinteren fyldes den samme veksler med rim på få minutter: De smalle lameller lukker til, luften kommer ikke længere igennem, og maskinen må standse, vende kredsløbet og smelte isen med varme fra huset. I tåge, eller under en vis udetemperatur, kan den ikke længere arbejde kontinuerligt: Den bruger mere tid på at afrime end på at varme.
Veksleren i en varmepumpe er konstrueret til vinteren: lameller med 2,5 millimeters afstand i stedet for 1,5, aluminium på 0,15 millimeter, indvendigt riflet kobberrør, hydrofil belægning, en stor ventilator, der kører langsomt. Hvorfor det tæller, har vi forklaret i tippet om lamelafstanden og i det om afrimning.
03
Kompressoren: et dobbelt løft
Kompressoren suger gassen med lavt tryk fra den kolde veksler og sender den med højt tryk til den varme. Dens anstrengelse afhænger af forholdet mellem de to tryk, som igen afhænger af, hvor langt de to temperaturer ligger fra hinanden.
Om sommeren arbejder et airconditionanlæg mellem rumluften og udeluften: Løftet er lille. Dets kompressor er lavet til det og fordamper som regel ned til -10 eller -15 °C: Lavere er den ikke konstrueret til. En varmepumpe arbejder om vinteren mellem udeluft på eller under nul og det vand eller den varme luft, der skal ind i huset: Trykforholdet er omtrent det dobbelte. Dens kompressor, helst en scroll, er bygget til at tåle den mekaniske kraft: kraftigere konstruktion og fordampning ned til -30 eller -35 °C. Med propan (R290) når vores scrollkompressorer -30 °C; med R32 og dampindsprøjtning -37 °C. Hvordan kompressorer er bygget, og hvorfor vi bruger scroll, står i tippet om kompressorer.
04
Vægten siger det før databladet
Alt dette kan ses uden at åbne maskinen: Man skal bare veje den. Vores luft-til-vand-varmepumper til boliger, fra 8 til 20 kilowatt, vejer mellem 180 og 220 kilo. Et split-airconditionanlæg med samme ydelse vejer mellem 60 og 120. Forskellen er ikke jern, der er lagt i for vægtens skyld: Alt vokser i forhold. En veksler med brede, tykke lameller skal være større for at få samme overflade og kræver mere kobber og mere aluminium; en større veksler kræver en større ventilator, der langsomt blæser igennem den; større veksler og ventilator kræver et større kabinet; og en kompressor bygget til et dobbelt løft vejer mere end en rotationskompressor fra et airconditionanlæg. Hver del vokser sammen med de andre, og vægten lægger dem sammen.
05
Sådan tjekker man det, før man køber
Hvis en maskine tilbydes til at varme hele vinteren, fire spørgsmål:
- hvad den er skabt til: at køle, med opvarmning som tilføjelse, eller at varme;
- hvor meget udedelen vejer i forhold til kilowatt;
- udeveksleren: lamelafstand og -tykkelse, ventilatordiameter;
- kompressoren: type, og ned til hvilken fordampningstemperatur den arbejder.
Et airconditionanlæg varmer om vinteren, så længe luften er mild og tør. I fugtige nætter omkring nul, når varmen virkelig er nødvendig, ses forskellen mellem de to maskiner på regningen og på termometeret.
06
Ofte stillede spørgsmål
Kan et aircondition varme som en varmepumpe?
Det varmer, så længe luften er mild og tør. I tåge og ved nul grader stopper dets lille udedelsflade med tætte lameller til med rim og bruger mere tid på at afrime end på at varme.
Hvad er forskellen på aircondition og varmepumpe?
Det samme kredsløb med to andre dele. Varmepumpens udedelsflade er bygget til vinter, med lameller på 2,5 mm i stedet for 1,5, og dens kompressor klarer et cirka dobbelt så højt trykforhold og fordamper ned til -30 eller -35 °C.
Hvor meget vejer en luft til vand-varmepumpe?
Vores, fra 8 til 20 kW, vejer mellem 180 og 220 kg; et aircondition-split med samme effekt mellem 60 og 120. Vægten kommer fra større flade, ventilator, kabinet og kompressor.
Hvad skal man spørge om, før man varmer en hel vinter med en maskine?
Hvad den er bygget til, hvor meget udedelen vejer i forhold til kW, lamelafstand og -tykkelse med ventilatorens diameter, og ned til hvilken fordampningstemperatur kompressoren arbejder.
Se også: Hvor meget strøm bruger en varmepumpe: pr. dag, pr. år og pr. størrelse, med tallene fra databladene · Hybridvarmepumpe og hybridanlæg med gasfyr: hvad de egentlig er, og hvorfor vi ikke laver dem · Luft til luft varmepumpe: sådan virker den, fordele og ulemper, og hvornår den kan betale sig til opvarmning · Varmepumpe i frostvejr: til hvilken temperatur virker den, ved -20 og -25 °C?
Alle tekniske tips findes på seriens side. Det næste om to uger.
