Afrimning af varmepumpe: se først på afstanden mellem lamellerne
Ikke COP’en, ikke effekten, ikke mærket. Det første, man skal se på i en varmepumpe, er udeveksleren, altså aluminiumsgitteret, som maskinen henter varmen fra luften igennem. Og på den veksler tæller ét tal, som næsten intet datablad opgiver: hvor meget plads der er mellem den ene lamel og den næste.
01
Hvorfor der dannes is
Om vinteren arbejder veksleren koldere end den luft, der strømmer igennem den, ellers kunne den ikke tage varme fra den. Under 5-6 grader ude, med den luftfugtighed der er i lavlandet, falder dens overflade under nul, og fugten i luften fryser fast på den. Det er rim. Den vokser lamel for lamel, og når den lukker for luften, må maskinen stoppe og smelte den af: det er afrimning.
02
Hvad en afrimning virkelig koster
Ikke strøm, eller ikke kun. Under afrimningen kører varmepumpen baglæns: Den tager varme fra anlægget, som er varmt, og sender den til udeveksleren, som står på nul grader for at smelte isen. Med så lille en temperaturforskel har kompressoren lidt at gøre, og virkningsgraden fordobles: En maskine, der om vinteren varmer med en COP på 3,5, afrimer med COP 7. Vi har målt det på vores egne. Det ligner en fordel, og det er det modsatte. Den varme er taget fra bygningen, og for at få den ind igen arbejder maskinen igen ved COP 3,5: For hver kilowatttime brugt på afrimning skal der to til at bringe den varme, der forsvandt, ind i huset igen. En afrimning koster det dobbelte af, hvad måleren viser, plus de minutter, hvor der ikke varmes.
Talt i minutter er det endnu tydeligere. En afrimning på 5 minutter ved COP 7 tager en varmemængde fra bygningen, som maskinen ved COP 3,5 bringer tilbage på 10 minutter. Regnskabet går i nul efter et kvarter, hvor maskinen har arbejdet uden at tilføre varme. Afrimer den hver halve time, varmer den reelt kun et kvarter ud af to: Halvdelen af energien går tabt, og i de timer falder maskinen fra COP 3,5 til COP 1,75.
En asiatisk importmaskine med tætte lameller afrimer op til tolv gange i en fugtig nat ved nul grader: tre timer uden varme og tolv varmeudtag fra lokalerne, i de koldeste timer. Vores gør under samme forhold en brøkdel. COP’en på databladet måles uden rim: Afrimningerne er ikke med.
03
Afstanden mellem lamellerne
Vores varmepumper, fra den mindste til huset til den største til industrihallen, har samme udeveksler: lameller med 2,5 millimeters afstand. På asiatiske importmaskiner angiver de datablade, vi har læst, 1,5 millimeter, en millimeter mindre. Det lyder af ingenting. Det er det ikke: Med en millimeter mere har rimen dobbelt så meget plads at vokse i, før den lukker passagen, og maskinen varmer længere mellem to afrimninger. Tætte lameller bruges til at lave en lille, let veksler med samme overflade: Den koster mindre, passer i en mindre kasse, og afrimer oftere.
04
Lamellernes tykkelse og røret
Afstanden er ikke det eneste tal, der tæller: det gør lamellens tykkelse også. Vores er af aluminium på 0,15 millimeter, den største tykkelse, der bruges; markedets gennemsnit ligger mellem 0,10 og 0,11. En tykkere lamel gør varmeveksleren tungere og dyrere, men overfører varme og kulde bedre til luften, fordi den øger kontakten mellem kobberrøret og lamellen. Den tåler også stød bedre: en lamel på 0,10 mm bøjer man med en finger.
Indvendigt er kobberrøret ikke glat, men riflet. Riflerne øger gassens turbulens, og en turbulent gas udveksler varme med rørvæggen meget bedre end en gas, der strømmer jævnt: den samme rørflade overfører mere effekt til aluminiummet. Dermed bliver temperaturforskellen mellem gassen og luften mindre. Om vinteren betyder det, at gassen fordamper ved en temperatur tættere på udeluftens: maskinen yder mere, og varmeveksleren er mindre kold og danner mindre rim.
Lamellerne har desuden en hydrofil belægning, en behandling, der får vandet til at løbe af i stedet for at blive siddende som dråber mellem lamellerne. Tykke lameller, riflet rør og hydrofil belægning er den dyreste kombination, man kan montere i en varmeveksler.
05
Stor veksler, stor ventilator
Brede lamelafstande alene er ikke nok: Ved samme effekt skal en veksler med større lamelafstand være større for at have samme overflade. Og en stor veksler kræver en stor ventilator, som sender meget luft igennem den, mens den drejer langsomt. På vores maskiner til industrihaller har ventilatoren en diameter på 91 centimeter og flytter 14.000 kubikmeter luft i timen. Jo mere luft der passerer, jo mindre skal veksleren falde i temperatur for at optage samme varme, og jo mindre rim dannes der. En stor ventilator, der drejer langsomt, støjer også mindre og bruger mindre end en lille, der drejer hurtigt: Den store kasse er ikke en fejl, den er grunden til, at maskinen virker.
06
Sådan tjekker man det, før man køber
Fire ting, man skal spørge om, fordi de som regel mangler i brochurerne:
- afstanden mellem lamellerne på udeveksleren, i millimeter;
- lamellernes tykkelse, og om kobberrøret er riflet indvendigt;
- ventilatorens diameter og luftmængden, i kubikmeter i timen;
- hvor mange afrimninger den laver på en nat ved nul grader og høj luftfugtighed, eller i det mindste hvad der starter dem: et ur, hvert så og så mange minutter, eller kun når der virkelig er rim.
Kan sælgeren ikke svare, er det allerede svaret. Vores maskiner afrimer kun, når veksleren beder om det, og styringen sker med elektronik, vi selv har udviklet, som ser alle maskinens variable.
De fulde datablade for vores luft-vand varmepumper og for Kita Air til industrihaller ligger på hjemmesiden, med lamelafstanden angivet.
07
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor danner en varmepumpe rim om vinteren?
Fordi udedelens varmeveksler arbejder koldere end luften for at tage varme fra den. Under 5-6 °C udenfor og med høj luftfugtighed falder dens overflade under nul, og fugten i luften fryser på den.
Hvad koster en afrimning egentlig?
Mere end måleren viser. Maskinen tager varme fra bygningen ved COP 7 og sender den tilbage ved COP 3,5: hver kWh brugt til afrimning kræver to mere. Med en afrimning hver halve time falder COP fra 3,5 til 1,75.
Hvor langt skal lamellerne sidde fra hinanden?
På vores varmepumper 2,5 mm mod de 1,5 mm, som datablade for asiatiske importmaskiner angiver. Med en millimeter mere har rimen dobbelt så meget plads, før den lukker for luften.
Hvad skal man spørge om varmeveksleren før køb?
Lamelafstand og lameltykkelse, om kobberrøret er rillet indvendigt, ventilatorens diameter og luftmængde, og hvad der starter afrimningen: et ur eller rim, der faktisk er der.
Se også: Hvordan virker en varmepumpe: varmen produceres ikke, den flyttes · Varmepumpens COP: hvad det er, hvordan det måles, og hvorfor det ikke er det samme i tågen · Service på varmepumpe: hvad skal gøres, hvor tit, hvad er lovpligtigt og hvor længe holder den · Varmepumpe i frostvejr: til hvilken temperatur virker den, ved -20 og -25 °C? · Støj fra varmepumpe: hvor mange decibel, hvor langt fra naboen, og hvorfor den larmer mere om vinteren · Varmepumpe med is, damp eller vand nedenunder: hvad er normalt, og hvornår skal man ringe efter service
Det andet tip er online: tidsstyret eller behovsstyret afrimning, hvornår varmepumpen beslutter at standse. Næste: Hvorfor en inverter-varmepumpe dimensioneres til at køre på halv effekt, og hvorfor det er veksleren, ikke kompressoren, der skal være dobbelt så stor. Læs det her.
