Varmekurve for varmepumpen: hvad den er, hvorfor den sættes 5 grader for højt, og hvordan man undgår den
Næsten alle varmepumper regulerer vandtemperaturen med varmekurven: jo koldere det er udenfor, jo varmere er det vand, der sendes ud i anlægget. Metoden stammer fra kedlernes tid, og på en varmepumpe har den en fejl, som man betaler for på elregningen hele vinteren. Her forklarer vi, hvordan den virker, hvorfor installatøren sætter den højt for en sikkerheds skyld, og hvordan vores maskiner klarer sig uden den margin.
01
Hvad varmekurven er
Varmekurven er en tabel: til hver udetemperatur hører en fremløbstemperatur. Ved 10 °C udenfor går vandet for eksempel til 30 °C, ved -5 °C til 40 °C. Styringen aflæser udeføleren og indstiller fremløbet derefter. Installatøren fastsætter den ved idriftsættelsen og vælger hældningen, altså hvor meget fremløbet stiger for hver grad koldere udenfor, og parallelforskydningen, altså hvor højt hele kurven ligger.
02
Fejlen: den arbejder efter faste punkter
Varmekurven ser kun på udetemperaturen. Den ved ikke, om der er 19 eller 22 grader i huset, om solen står på vinduerne, om ovnen er tændt, eller om der sidder ti mennesker til bords. Den ved ikke, om radiatorerne er store eller små, eller om gulvet allerede har lagret varme i timerne før. Ved en bestemt udetemperatur sender den et bestemt vand, punktum. Den er ikke adaptiv: den retter ikke sig selv efter resultatet. Panelet på vores maskiner viser også bygningens behov i procent: hvor meget effekt huset beder om i det øjeblik. Det er netop det tal, varmekurven ikke ser.
03
Hvorfor installatøren sætter den 5 grader højere
Den, der indstiller kurven, vil ikke risikere, at familien fryser på de værste dage, for så ringer telefonen. Så sætter han den højt: typisk omkring 5 grader mere fremløb, end der egentlig er brug for. Det er forsigtighed, ikke en fejl. Problemet er, at de 5 graders margin bliver stående hele sæsonen, også de dage, hvor de ikke er nødvendige, og det er næsten alle.
04
Hvad den margin koster
På en varmepumpe er vandtemperaturen den post, der vejer tungest på effektiviteten. I artiklen om COP viste vi de certificerede tal for en af vores maskiner: at gå fra 35 til 55 °C fremløb koster cirka en tredjedel af COP, ved enhver udetemperatur. Hver ekstra grad fremløb betales i strøm hele vinteren. En kurve, der holdes høj for en sikkerheds skyld, er et anlæg, der bruger mere end nødvendigt hver dag, det kører.
05
Sådan klarer vores varmepumper sig uden kurven
Templaris varmepumper regulerer ikke efter udetemperaturen, men efter temperaturen i rummene. HCC, den styring der er standard på alle vores maskiner, aflæser rumfølerne og finder selv den laveste fremløbstemperatur, der holder huset på den ønskede temperatur. Bliver rummene på 20 grader med 32 °C vand, bliver maskinen på 32. Begynder huset at køle af, hæver den vandet med lige præcis det, der skal til. I praksis tilpasser den varmepumpen til anlægget og til huset, uden at nogen skal gætte den rigtige kurve. På panelet hedder denne indstilling automatisk regulering efter luft: den anlægstemperatur, man skriver ind, for eksempel 40 °C, bliver det højeste, der kan nås. Det er en grænse, ikke et mål: under det loft bestemmer rumtemperaturen.
Vil man have en varmekurve, findes den i panelet. Den indstilles pr. zone, særskilt for vinter og sommer, med to punkter, som vælges efter klimazone og hus: ved enhver udetemperatur kan man bede om den vandtemperatur, man vil. Værdierne på billedet er startværdierne, som nulstillingstasten henter tilbage: om vinteren 50 °C vand ved -23 °C ude og 25 °C ved 28 °C ude, om sommeren 22 °C ved 22 °C ude og 10 °C ved 38 °C ude. Mellem de to punkter følger vandtemperaturen en ret linje, og med plus- og minustasterne flyttes hele kurven op eller ned. Som udetemperatur bruges gennemsnittet af de sidste 24 timer: en kold nat eller en time med sol får ikke vandet til at springe. Med HCC slået til er kurven ikke længere nødvendig: anlægget styrer vandet efter rummene, som forklaret ovenfor.
06
Hvem bestemmer, hvor meget kulde man accepterer
Marginen fastsættes ikke på forhånd af installatøren; den vælges af dem, der bor i huset: hvor langt temperaturen må falde under indstillingen, før maskinen griber ind, nogle tiendedele grader. Jo snævrere margin, jo oftere griber maskinen ind; jo bredere, jo mere kører den med lavt vand. Det er samme logik som energioptimeringen, der bruger husets vægge som lager: maskinen arbejder med det lavest mulige vand og i de mest gunstige timer, og sæsoneffektiviteten stiger med et eller to COP-point. I energioptimeringens skærm skriver man, hvor meget den indstillede temperatur må stige og falde, for eksempel 0,3 °C op og 0,3 °C ned. Tidsprogrammerne indstilles dag for dag med tre niveauer, eco, dag og nat, og kopieres fra den ene dag til den anden. I grundindstillingerne vælger man den aktive profil, manuel drift eller tidsprogram, lydsvag tilstand og styring af fancoils; om sommeren, når maskinen køler, sættes buffertanken for eksempel til 13 °C.
07
Det virker også med radiatorer
Med radiatorer gør varmekurven mere skade end med gulvvarme, for en radiator målt ved 75 °C yder kun cirka det halve ved 55 °C, som vi forklarer i artiklen om radiatorer. Her er fristelsen til at holde vandet højt for en sikkerheds skyld stor. Reguleringen efter rumtemperaturen gør det modsatte: den sender kun højt vand de dage, hvor radiatorerne virkelig har brug for det, og de dage imellem går den ned. Vores luft til vand-varmepumper med R290 når 70 °C fremløb, så reserven til kolde dage er der, men bruges kun, når der er brug for den.
08
Gammelt hus og varmepumpe
I et hus bygget før 1990, som aldrig er blevet isoleret, kan man godt sætte en varmepumpe, også med radiatorer: propanmaskinen er egnet og når de nødvendige temperaturer. Det skal siges klart, at den vil bruge det dobbelte eller tredobbelte af et hus i energiklasse A, fordi huset taber det dobbelte eller tredobbelte af varmen. Netop i disse huse betyder reguleringen efter rumtemperaturen mest: hver grad fremløb, der spares på milde dage, er meget værd, når de kolde dage i forvejen koster dyrt.
09
Hvad der ændrer sig for installatøren
Ingen kurve, der skal indstilles og justeres igen i januar, ingen opkald om et koldt hus eller en høj regning: maskinen finder selv sit arbejdspunkt og holder det, når sæsonen skifter. Installatøren sætter rumfølerne op og tilslutter anlægget; resten klarer styringen. Til gulvvarmen styrer Floor-modulet blandeventilen og cirkulationspumpen på anlægssiden: to følere på frem- og returfordeleren fortæller det, hvor meget vand der virkelig er brug for, og pumpen kører på PWM kun så meget som nødvendigt, med en strømbesparelse hele sæsonen. Om sommeren holder det vandet over dugpunktet, så gulvet køler uden kondens. I artiklen om styring af anlægget forklarer vi modulerne til gulvvarme, fancoils og separate zoner. Forskellen mellem fremløb og retur indstilles, for eksempel 1,5 °C: så snart den målte værdi falder under, sætter pumpen farten ned. Det er ikke en almindelig regulering.
10
De næste maskiner
Reguleringen efter rumtemperaturen er standard på alle vores varmepumper, også på de to, der er på vej: Kita X, propan-varmepumpen til lejligheder og små huse, og den nye luft til vand-varmepumpe på propan til huset, med kompressoren lukket inde i et isoleret kabinet, så den næsten ikke kan høres. Overvejer du en varmepumpe til næste fyringssæson, så spørg os om information: vi fortæller dig, hvilken af de to der passer til dit hus.
11
Skrue ned om natten?
Mange spørger: i Tyskland søges „Wärmepumpe Nachtabsenkung“ 590 gange om måneden. Med en varmepumpe kan det sjældent betale sig at slukke eller skrue meget ned om natten: anlægget skal bruge 5-10 minutter på at komme i stabil drift, og om morgenen, med koldere og fugtigere luft, skulle det indhente med varmere vand og et par afrimninger mere. Vores arbejder sådan: tændt om dagen, cirka fra 7 til 21, og om natten med reduceret ydelse; i de varme timer lader optimeringen væggene op med varme, som giver den tilbage om natten. I et gammelt hus med store varmetab er anlægget også tændt om natten.
12
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er varmekurven på en varmepumpe?
Reglen, der kobler fremløbstemperaturen til udetemperaturen: jo koldere udenfor, jo varmere vand. Installatøren indstiller den ved idriftsættelsen.
Hvordan indstiller man varmekurven?
Man vælger hældning og parallelforskydning på styringen og retter til i de følgende uger efter, hvordan huset reagerer. På vores maskiner er der intet at indstille: styringen arbejder efter rumtemperaturen.
Hvorfor holdes varmekurven høj?
Af forsigtighed: installatøren lægger cirka 5 grader fremløb til for ikke at risikere et koldt hus på de værste dage. Den margin bliver stående hele vinteren og koster effektivitet.
Hvor meget sparer man med lavere fremløbstemperatur?
Ifølge certificerede tal koster skridtet fra 35 til 55 °C fremløb cirka en tredjedel af COP. Kører man altid med det lavest mulige vand, vinder man et eller to COP-point i sæsoneffektiviteten.
Virker reguleringen efter rumtemperaturen med radiatorer?
Ja. Den sender kun højt vand de dage, hvor radiatorerne har brug for det; på milde dage går den ned. Vores luft til vand-varmepumper med R290 når 70 °C, når det kræves.
Kan en varmepumpe sættes i et gammelt, uisoleret hus?
Ja, også med radiatorer. Den bruger det dobbelte eller tredobbelte af et hus i klasse A, fordi huset taber mere varme: så meget desto mere kan en styring, der holder vandet lavt på milde dage, betale sig.
Se også: Varmepumpe i et gammelt hus: det kan lade sig gøre, også med radiatorer, hvis man ved, hvad den vil bruge · Buffertank til varmepumpe: er den nødvendig, hvilken type, hvor stor og hvilke man undgår · Højtemperatur-varmepumpe: op til 70 °C, hvor meget mere den bruger, og hvornår man virkelig har brug for den · Indregulering af radiatorer og gulvvarme med varmepumpe
Alle de tekniske tips findes på rubrikkens side.
