Elvarme i værksted og hal: varmeblæsere, infrarød, luftvarmere eller varmepumpe, hvad en kWh virkelig koster
»Elvarme« til en hal betyder fire forskellige ting: en industriel varmeblæser til værksted med modstandstråd, et infrarødt panel, en elektrisk varmluftgenerator eller en vandbåren kalorifere, der forsynes af noget, som opvarmer vandet. De koster lidt at købe og meget at bruge, bortset fra én. Her stiller vi de fire systemer og luft til luft varmepumpen op efter samme målestok: hvor mange kilowatttimer strøm der skal til for hver kilowatttime varme i hallen, og hvad det betyder ved vinterens slutning.
01
Den målestok, der tæller: kWh varme pr. kWh strøm
En elektrisk modstandstråd omsætter altid 1 kWh strøm til 1 kWh varme. Mere kan den ikke: det er den fysiske grænse for opvarmning med joule-effekt. En varmepumpe tager varmen fra udeluften og fører den ind: med 1 kWh strøm leverer den 3, 4 eller 5, afhængigt af temperaturen udenfor. Forholdet kaldes COP, og i artiklen om COP har vi forklaret, hvordan man læser det. Hele sammenligningen på denne side hviler på det tal: 1 mod 3-5.
02
Elvarme: varmeblæser til værksted og industrielle elvarmere
Den industrielle varmeblæser med modstandstråd og ventilator, fra 3 til 30 kW, koster nogle få hundrede euro og sluttes til trefasestikket. Den opvarmer luften, hvor den står, og den varme luft stiger op under hallens tag, hvor ingen har brug for den. Tre begrænsninger: COP er 1; der skal bruges en enorm tilslutningseffekt, for en hal på 400 m² kræver 20-40 kW varme, hvilket med modstandstråd bliver til 20-40 kW elektrisk; og lagdelingen tvinger den til at opvarme loftet først. Den er den rette løsning til en nødsituation eller til et lille rum, der kun bruges nogle få timer.
03
Infrarød
Infrarøde paneler og lamper opvarmer ikke luften, men de overflader og personer, de udstråler på. Til faste arbejdspladser i en ellers kold hal virker de: den, der står under dem, mærker varme, selv når luften er 10 °C. COP forbliver 1, og varmen holder op, når man går ud af keglen. De opvarmer ikke hallen: de opvarmer menneskerne, så længe de står stille nedenunder. Til et helt rum koster de det samme som modstandsvarmere.
04
Elektriske varmluftgeneratorer
Det er større modstandsvarmere, fra 20 til 100 kW, med kanaler eller udblæsninger, ofte brugt som midlertidig byggepladsvarme. Samme COP på 1, samme tilslutningseffekt, og dertil støjen fra den store ventilator. De giver mening, hvor der ikke er andet, og kun for en kort tid.
05
Vandbårne kalorifere
Den vandbårne kalorifere er en terminal: et lamelbatteri med ventilator, hængt op på væg eller loft, hvor der løber varmt vand igennem. Vandet må noget andet lave: en gas- eller oliekedel eller en luft til vand varmepumpe. Alene bruger den næsten ingenting; det er generatoren, der bruger. Med gaskedlen betaler man for gassen og har to anlæg, et hydraulisk og et luftanlæg, med rør, der løber gennem hele hallen. Med luft til vand varmepumpen er COP der, men vandet skal op på 45-50 °C for at få kaloriferne til at yde, og en del af fordelen går tabt. Det er den typiske løsning i haller fra for tyve år siden.
06
Luft til luft varmepumpe til hal
Kita Air tager varmen fra udeluften og leder den direkte ind i hallens luft, uden vand, uden rør, uden kedel. Den har en sæson-COP på op til 5,15 angivet i databladet, og den opvarmer om vinteren og køler om sommeren med den samme maskine. Én maskine dækker 400-500 m²; store haller udstyres med flere maskiner, fra 300 til 30.000 m². Begrænsningen i forhold til varmeblæseren er købsprisen, som er meget højere, og installationen, der skal udføres af en installatør. Fordelen ligger helt i forbruget.

07
Regnestykket pr. kWh og pr. sæson, et eksempel med oplyste antagelser
Antagelser: strøm til 0,25 €/kWh, gas til 1,10 €/m³ med 10 kWh pr. m³ og kedel på 90 %, luft til luft varmepumpe med en gennemsnitlig sæson-COP på 3,5, forsigtigt i forhold til de 5,15 på typeskiltet, en hal på 400 m², der kræver 40.000 kWh varme i en sæson.
- Modstandsvarmere, infrarød, elektriske generatorer: 40.000 kWh strøm, 10.000 €.
- Vandbårne kalorifere med gaskedel: 4.440 m³ gas, 4.900 €, plus kedel og rør.
- Luft til luft varmepumpe: 11.400 kWh strøm, 2.860 €.
Ændrer man antagelserne, ændrer tallene sig, ikke rækkefølgen: modstandsvarme koster tre og en halv gang så meget som varmepumpen, hver vinter. Den, der har solceller på taget af hallen, sænker det tredje tal endnu mere, fordi varmepumpen arbejder om dagen.

08
Hvornår elvarme alligevel giver mening
- Lille rum, brugt nogle få timer om ugen: varmeblæseren koster lidt, og forbruget vejer lidt.
- Fast arbejdsplads i en hal, man ikke vil opvarme helt: infrarød over arbejdspladsen.
- Nødsituation eller byggeplads: varmluftgenerator til leje.
I alle andre tilfælde, en hal brugt otte timer om dagen, er elektrisk modstandsvarme det dyreste system, der findes.
09
Tilskud og tilslutningseffekt
Den italienske støtteordning, Conto Termico, dækker for virksomheder varmepumpen, ikke modstandsvarmerne: detaljerne står på siden om tilskud. Om den elektriske effekt: 40 kW modstandsvarmere kræver 40 kW tilslutningseffekt, en Kita Air på 40 kW termisk optager omkring 10. Ofte afgør forskellen alene, fordi forøgelsen af målerens effekt koster penge og nogle gange ikke er tilgængelig. Hvor mange kW din hal har brug for, forklarer vi i artiklen om beregning; for et tilbud skriv til os med kvadratmeter og højde.
10
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget bruger en industriel elektrisk varmeblæser?
Lige så meget, som dens effekt angiver: en på 15 kW bruger 15 kWh for hver driftstime, fordi modstandstråden omsætter al strømmen til varme og ikke mere.
Kan infrarød betale sig i en hal?
Det kan betale sig til at opvarme mennesker på en fast arbejdsplads, ikke hallen. Forbruget pr. kWh varme er det samme som i en varmeblæser med modstandstråd.
Er den vandbårne kalorifere elektrisk?
Nej: den er en terminal, der har brug for varmt vand fra en kedel eller en luft til vand varmepumpe. Alene bruger den kun ventilatoren.
Hvor meget sparer man med varmepumpen i forhold til modstandsvarmere?
Med en sæson-COP på 3,5 skal der mindre end en tredjedel af strømmen til: i eksemplet på denne side 2.860 € mod 10.000 € pr. sæson for en hal på 400 m².
Hvor mange kW skal der til for at opvarme en hal?
Det afhænger af volumen og isolering: i den særskilte artikel står metoden, med tommelfingerreglen og den rigtige beregning.
Se også: Hvor mange kW skal der til for at opvarme en hal · COP for varmepumpen · Varmepumpe og solceller · Opvarmning af industrihaller
Alle tekniske tips fra varmeteknikeren står på rubrikkens side.


