Hvor mange kW skal der til for at opvarme en industrihal

Det er det første spørgsmål, vi får, og det er det rigtige: hvor mange kW skal der til for at opvarme en industrihal. Det korte svar giver vi med det samme, derefter forklarer vi, hvad der får det til at ændre sig.

Tommelfingerreglen: én maskine pr. ca. 500 m²

For en industrihal med normal højde og under gennemsnitlige forhold regner man med én maskine pr. ca. 500 kvadratmeter. En industrihal på 2.000 m² kræver fire maskiner, en på 1.000 m² kræver to. Det er det tal, vi bruger til den første vurdering over telefonen.

Vær dog opmærksom på, at det er en tommelfingerregel og ikke et projekt. To industrihaller med samme areal kan have meget forskellige behov. De to ting, der flytter mest, er byggeåret og frihøjden under bjælken.

Hvorfor industrihallens byggeår ændrer alt

En industrihal fra halvfjerdserne med uisolerede plader og enkeltlagsruder taber meget mere varme end en, der er bygget efter 2010 med sandwichpaneler. Ved samme antal kvadratmeter kan behovet fordobles. Før anlægget dimensioneres, er det altid værd at overveje, om det kan betale sig at gribe ind på taget: at opvarme en industrihal, der taber varme, betyder at betale to gange, først for den større maskine og derefter for regningen.

Hvorfor højden også betyder noget, ikke kun arealet

Varmebehovet beregnes ud fra volumen, ikke ud fra grundplanen. En industrihal på 1.000 m² med 6 meters højde har 6.000 kubikmeter; den samme hal med 10 meters højde har 10.000. Og der er et andet problem: den varme luft stiger og bliver under taget, mens der nede ved gulvet, hvor personerne opholder sig, forbliver koldt. Derfor skal luftfordelingen planlægges ud fra frihøjden under bjælken, og det er ikke nok blot at tilføje effekt.

Hvad man skal vide for at lave den rigtige beregning

• kvadratmeter og frihøjde under bjælken;
• byggeår samt type tag og vægge;
• glasareal og antal porte, og hvor længe de står åbne;
• arbejdstider og den temperatur, man vil holde;
• maskiner, der producerer varme, og som nogle gange reducerer vinterbehovet;
• klimazone.

Som referenceværdi for arbejdslokaler regner man normalt med mindst 19 °C. Anlægget dimensioneres efter den værdi.

Vores maskiners effekter

Data for ydelse ved opvarmning efter standarden EN 14511, med udeluft på 7 °C og indeluft på 20 °C:

De to kolonner tjener forskellige formål, og de skal læses begge to.

Effekten ved -7 °C bruges til dimensionering: det er projekteringsbetingelsen, årets værste dag, og anlægget skal klare den uden supplerende modstandsvarme.

Effekten ved +7 °C er derimod den betingelse, som maskinen arbejder under i størstedelen af sæsonens timer. I mange egne af Europa er der om vinteren regelmæssigt syv grader midt på dagen: det er i de timer, det kan betale sig at lade anlægget køre, for det er dér, COP-værdien for alvor er 4,45. Et velreguleret anlæg flytter arbejdet til dagens midterste timer, hvor luften er varmest og, hvis der er solceller, hvor de producerer.

Maskinerne arbejder ved opvarmning ned til -25 °C udeluft og ved køling op til 45 °C. Det udendørs lydtryk er 38 dB(A) i 5 meters afstand. Alle de fuldstændige data findes på siden med tekniske data og i den industrielle brochure.

Et eksempel

Industrihal på 2.000 m², frihøjde under bjælken 7 meter, opført i 2005, tag i sandwichpanel, arbejde på ét hold. Man starter med de fire maskiner fra tommelfingerreglen og efterprøver beregningen ud fra volumen og varmetab. Hvis den samme industrihal var fra 1975 og uisoleret, ville de fire maskiner ikke være nok, og det første råd ville være at gribe ind på taget.

Fortæl os dine tal

Send os kvadratmeter, frihøjde under bjælken og byggeår: vi fortæller dig, hvor mange maskiner der skal bruges, og i hvilken størrelse. Beregningen laver vi selv, gratis.

Se også: industriel klimatisering og opvarmning af industrihaller.